Acceptér cookies Nationalbanken bruger cookies til at få indblik i trafikken på hjemmesiden. På den måde kan vi forbedre hjemmesiden og gøre det lettere tilgængeligt for brugerne. Derfor vil vi gerne have, at du accepterer cookies på Nationalbankens hjemmeside. Du kan til hver en tid slette vores cookies. Mere om cookies

Om Nationalbanken Opgaver Sedler og mønter Euro Pengepolitik Markedsinfo Statistik Statsgæld
<< Startside / Euro / Euroens historie
Nyhedsservice Oversigt English   Søg Log på
Finansiel stabilitet Presse Publikationer Regelsæt
Tilbage til forsiden

Kort om euro


Den Europæiske Centralbank og eurosystemet


ECBs pengepolitik


Danmark og euroen


EU-lande uden for euroen


Økonomisk politisk samarbejde i EU


Eurosedler


Euromønter


Euroens historie


Danmarks Nationalbank
| |QR kode til mobile enheder

Det europæiske valutasamarbejde, EMS









Fra 2. verdenskrig til begyndelsen af 1970'erne forsøgte en lang række lande at opnå stabilitet i valutakurserne gennem tilslutning til det såkaldte Bretton Woods-system. I Bretton Woods-systemet skulle landene holde en stabil kurs over for den amerikanske dollar eller guld og dermed også indirekte over for hinanden. Med Werner-rapporten fra 1970 var det ambitionen at oprette en europæisk økonomisk og monetær union med helt faste valutakurser mellem EF-landene, men disse planer blev opgivet. Efter den internationale valutauro i begyndelsen af 1970'erne blev det derfor besluttet at indføre et samarbejde om stabile valutakurser mellem en række europæiske lande både inden for og uden for EF. Dette samarbejde fra 1972 blev kaldt valutaslangen.

Valutaslangen blev forløberen for Det Europæiske Monetære System, EMS, som EF etablerede i 1979 på fransk og tysk initiativ. Formålet med EMSen var at forbedre samarbejdet om valutakurspolitikken. Systemet byggede på, at hvert land havde en centralkurs for sin valuta over for de andre landes valutaer. Centralkursen var som hovedregel fast, men kunne justeres, hvis der var enighed om det. Den faktiske valutakurs på markedet kunne svinge omkring centralkursen. For at forhindre store udsving indførte man udsvingsbånd, der definerede det område, valutakursen måtte befinde sig i. Centralbankerne forpligtede sig desuden til at hjælpe hinanden med at holde kursen inden for båndet. I starten var der ofte behov for kursjusteringer, men særligt fra 1987 til sommeren 1992 var der stabilitet i EMSen. I løbet af 1992 og 1993 opstod der imidlertid voldsom valutauro, og det blev besluttet at udvide udsvingsbåndet markant. Hermed blev systemet i realiteten udhulet. På trods af dette har der siden været generel ro omkring EU-landenes valutakurser.








Sidst opdateret 07/01/2010

 
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer