Acceptér cookies Den Kgl. Mønt bruger cookies til at få indblik i trafikken på hjemmesiden. På den måde kan vi forbedre hjemmesiden og gøre det lettere tilgængeligt for brugerne. Derfor vil vi gerne have, at du accepterer cookies på Den Kgl. Mønts hjemmeside. Du kan til hver en tid slette vores cookies. Mere om cookies

Den Kgl. Mønt Danmarks møntserie Temamønter Møntsæt Erindringsmønter Sedler
<< Til startside / Den Kgl. Mønt / Dansk mønthistorie
Links Oversigt English   Søg Log på
Nyhedsservice Presse Publikationer Møntloven
Tilbage til forsiden

Velkommen til Den Kgl. Mønt


Kontakt os


Mest læste dokumenter


Den Kgl. Mønts historie


Fra skitse til færdig mønt


Falskmøntneri


Dansk mønthistorie


At samle på mønter


Cookies og Privatlivspolitik


Salgs- og leverings- betingelser


RSS feed


QR koder


Nyheder på mobile enhed


Medaljer


Den Kgl. Mønt | | |QR kode til mobile enheder

Dansk mønthistorie


I Danmark findes nogle få institutioner, som går mere end tusind år tilbage i tiden, og det er Kongemagten, den kristne kirke og møntvæsenet.

De første danske mønter menes at være præget i Hedeby, Slesvig, i begyndelsen af 800-tallet.

Den første mønt med dansk kongenavn blev udmøntet af Svend Tveskæg omkring 995 og viser kongens portræt, navn og titel. Selve mønten var af sølv. I mange århundreder var det danske møntvæsen baseret på sølv. Mønternes værdi var bestemt af, hvor meget de vejede.
Erindringsmønt for 1000-året for den første officielle danske møntErindringsmønt for 1000-året for den første officielle danske mønt

1000-tallet: Det første møntvæsen
Et organiseret møntvæsen blev skabt af Knud den Store i 1020'erne. Lund var hovedudmøntningssted og i middelalderen en af Danmarks vigtigste byer, men der var også møntsteder i Roskilde, Slagelse, Odense, Aalborg, Århus, Viborg, Ribe, Ørbæk og Hedeby. Med enkelte undtagelser har de danske konger i snart 1000 år slået mønt med navn, monogram og/eller portræt. Med kongens portræt har mønten ikke bare været betalingsmiddel, men også den eneste form for massekommunikation til hævdelse af kongens højhedsret.

Utroværdige mønter
Møntvæsenet var baseret på sølv, men for at give kongerne - og dermed statsmagten – en let indtægt, blev metalværdien under senere konger forringet, så den ikke svarede til den værdi, der stod på mønten. Møntvæsenet blev genoprettet i 1397 af Dronning Margrethe I.

Indførelsen af kronen
I 1875 indførtes kroner og øre i stedet for rigsdaler og skilling. Samtidig gik man over til at definere pengene i forhold til guld i stedet for sølv. Slutningen af 1800-tallet var kendetegnet ved stigende økonomisk aktivitet og dermed også af et behov for betalingsmidler, der var lettere at håndtere end mønter. Derfor vandt pengesedler stadig større udbredelse på mønternes bekostning.

Møntningsgevinst
Historisk hænger kongens ret til at slå mønt sammen med, at der var betydelige indtægter forbundet med møntudstedelse. Den dag i dag er der store indtægter ved at sætte sedler og mønter i omløb. Indtægterne, kaldet møntningsgevinsten, tilfalder Nationalbanken. Da Nationalbankens overskud efter henlæggelser overføres til staten, kommer gevinsten samfundet til gode.

København, Kongsberg og Altona
Fra 1771 blev der præget mønter i henholdsvis København, Kongsberg (i dag Norge) og Altona (i dag forstad til Hamburg i Tyskland). Efter afståelsen af Norge i 1814 faldt Kongsberg fra, og tilbage var København og Altona.

Fra 1841 blev det bestemt, at der på mønterne skulle være præget et møntmærke - der viste hvor mønterne var præget - samt initialer for møntmesteren og medaljøren. Som møntmærke valgte Mønten i Altona et rigsæble, mens Mønten i København valgte hjertet, som havde været benyttet i en lang periode som privat møntmærke for møntmestrene Christian Wineke, far og søn. Hjertet blev dog erstattet med en krone i 1842, men ved indførelsen af kronemønten i 1875 vendte man igen tilbage til det oprindelige hjerte. I 1861 prægedes de sidste mønter i Altona og siden 1864 har Mønten i København været det eneste møntsted i riget. Hjertet på mønterne har i dag derfor kun en dekorativ betydning, da der som bekendt kun er ét udmøntningssted.

Mere information
Mere information om Danmarks mønthistorie findes bl.a. i følgende bøger:
”Tusindtallets Danske Mønter fra Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling/Danish coins from the 11th century in the Royal Collection of Coins and Medals” redigeret af Jørgen Steen Jensen. Nationalmuseet 1995. ISBN 87-16-12011-6

”Danmarks mønter og sedler – Krone og øre fra 1875 til i dag” af Jørgen Steen Jensen. Ascehoug. 2001. ISBN 87-11-16248-1

"Danmarks penge" Udgivet af Danmarks Nationalbank 2005. (findes også i engelsk udgave). ISBN 87-87251-52-3.





Sidst opdateret 02/18/2014

 
Vi anbefaler
Andre har læst
 


Den Kgl. Mønt
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer