Acceptér cookies       Vi vil gerne benytte cookies for at tælle brugen af nationalbanken.dk. Du kan altid slette din accept        Mere om cookies

Om Nationalbanken Opgaver Sedler og mønter Euro Pengepolitik Markedsinfo Statistik Statsgæld
<< Startside / Publikationer / Vores publikationer
Nyhedsservice Oversigt English   Søg Log på
Finansiel stabilitet Presse Publikationer Regelsæt
Tilbage til forsiden

Vores publikationer


ePUB til Nationalbankens publikationer fra 2012


Kvartalsoversig- ter


Artikler


Søg i vores publikationer


Finansiel statistik


Foldere om penge


ECBs publikationer


Søg i ECBs publikationer


Bestil publikationer m.m.


Danmarks Nationalbank
|

Finansiel stabilitet


      Finansiel stabilitet 2012

De store institutter kom generelt ud af 2011 med et styrket kapitalgrundlag, mens flere mellemstore institutter fik reduceret deres kapitaloverdækning. For mange pengeinstitutter vil det i de kommende år være en central opgave at tilpasse sig de kommende skærpede kapitalkrav. Højere indtjening er et vigtigt element i denne tilpasning. Nationalbankens stresstestmodel giver grundlag for en vurdering af de 13 største danske pengeinstitutters kapitalisering i forskellige makroøkonomiske scenarier. Stresstesten viser, at de største af disse institutter er robuste. Blandt stresstestens mindre institutter vil enkelte have behov for at styrke kapitalforholdene. Det er vurderingen, at eventuelle problemer blandt de mindre institutter vil kunne løses inden for de gældende rammer for fusioner og afvikling. Hovedparten af de små og mellemstore pengeinstitutter, der gik ind i krisen med et indlånsunderskud, har de seneste år reduceret underskuddet eller vendt det til et overskud. Det er vigtigt, at de små og mellemstore pengeinstitutter fortsætter tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Institutterne har fået flere muligheder for at låne i Nationalbanken. Det vil give fleksibilitet i tilpasningen.

Dato: 06-06-2012


Finansiel stabilitet 2011

Kapitalgrundlaget i de danske pengeinstitutter blev generelt styrket i 2010. Samlet set blev pengeinstitutternes indtjening lidt forbedret, hvilket kan henføres til lavere nedskrivninger på udlån, om end niveauet fortsat er højt. Institutterne bør allerede nu forberede sig på udløbet af statsgarantierne i 2012 og 2013. Nationalbankens stresstest viser, at de danske pengeinstitutter samlet set under de nuværende kapitalkrav er kapitaliserede til at imødegå en mere negativ udvikling end forventet. Under de kommende kapitalkrav er dele af sektoren dog ikke tilstrækkeligt kapitaliserede til at modstå negative stød til den økonomiske udvikling. Realkreditinstitutternes behov for løbende at kunne udstede obligationer er øget markant de senere år. Basel III og makroprudentiel regulering behandles i to specialkapitler. Basel III fastsætter strengere krav på kapital- og likviditetsområdet. Overgangsperioden giver institutterne tid til at foretage de nødvendige tilpasninger, men institutterne bør allerede nu planlægge, hvordan de skal finde sted. Makroprudentiel regulering skal adressere systemiske risici i det finansielle system og derved fremme finansiel stabilitet til gavn for den økonomiske vækst og velfærd.

Dato: 26-05-2011


      Finansiel stabilitet 2010

Pengeinstitutternes indtjening i 2009 var præget af det økonomiske tilbageslag i dansk og international økonomi. Nedskrivninger på udlån var generelt høje. Institutterne forbedrede kapitalgrundlaget i løbet af året. Nationalbankens stress-test viser, at de større danske pengeinstitutter generelt er tilstrækkeligt kapitali-serede over for den forventede økonomiske udvikling frem mod 2012. Pengeinstitutternes nedskrivninger i 2010 forventes at blive lidt lavere end i 2009, men fortsat på et relativt højt niveau. Enkelte institutter kan få problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav. Pengeinstitutterne har samlet set forbedret likviditeten over det seneste år, men der er en betydelig spredning imellem institutterne. Det er vigtigt, at institutterne er forberedte på udløbet af den generelle statsgaranti 30. september 2010 – herunder at institutter med behov for det udnytter muligheden for at købe individuelle statsgarantier.

Dato: 11-05-2010


Finansiel stabilitet 2009, 1. halvår

2008 og første halvdel af 2009 har stået i den internationale finansielle krises tegn. Danske banker har efter en årrække med høj indtjening måttet foretage store nedskrivninger på deres udlån, og flere banker havde negativ indtjening i 2008. Der venter store udfordringer for bankerne med at genopbygge tilliden og gennemføre nødvendige tilpasninger. Udsigten til fortsat global økonomisk afmatning og stigende kreditrisici gør, at bankernes nedskrivninger må forventes at blive store i de kommende kvartaler. Stresstest af de 14 største banker viser, at med udnyttelse af de muligheder, der er for kapitaltilførsel i Bankpakke II, vil de være ganske robuste. Nationalbanken finder det positivt, at de fleste store og mellemstore danske banker har tilkendegivet, at de vil ansøge om statsligt kapitalindskud. Som følge af usikkerheden vedrørende konjunkturforløbet bør bankerne nøje overveje muligheden for at kunne konvertere den tilførte kapital til aktiekapital. I en usikker verden er det en fordel for bankerne at være ekstra polstrede mod eventuelle fremtidige tab.

Dato: 04-06-2009


Finansiel stabilitet 2008, 2. halvår

Den internationale finansielle krise har også påvirket de danske banker, og flere står over for store udfordringer med hensyn til at få slanket balancerne efter en årrække med voldsom udlånsvækst. Under de nuværende markedsforhold kan negative regnskabsresultater i sig selv få kritisk indflydelse på bankernes evne til at skaffe finansiering – især for banker med relativt store indlånsunderskud. Med statens garanti over for bankernes simple kreditorer er der indtil videre skabt et godt grundlag for, at bankerne igen kan skaffe likviditet. Stresstest af bankerne viser dog, at bankerne kan få problemer, hvis den finansielle uro for alvor forplanter sig til realøkonomien. På denne baggrund vurderes det nødvendigt, at der i Danmark, på linje med hvad der er gjort i mange andre lande, gennemføres en ordning, hvor der kan ske en midlertidig kapitaltilførsel til sunde og veldrevne danske pengeinstitutter på vilkår, der er så tæt på de markedsmæssige som muligt.

Dato: 05-01-2009


Finansiel stabilitet 2008

De internationale finansielle markeder har været præget af uro siden sommeren 2007. Effekterne af uroen kan ses i danske bankers 2007-regnskaber. Mens indtjeningen steg i 1. halvår, var 2. halvår et vendepunkt for mange banker efter en lang periode med stigende indtjening. Fremadrettet vil udviklingen i banksektoren også være påvirket af uroen på de finansielle markeder og udsigterne til vækstafdæmpning i dansk økonomi. Risici for finansiel stabilitet er på det seneste blevet mere udtalte. Bankernes stigende udlånsporteføljer og de senere års reduktion i kapitalstødpuderne gør bankerne mere sårbare. Den danske finansielle sektor vurderes at være tilstrækkelig modstandsdygtig til at modstå væsentlige økonomiske chok.

Dato: 15-05-2008


Finansiel stabilitet 2007

Publikationen indledes med Nationalbankens vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark. Dernæst følger analysen af den finansielle stabilitet med hovedvægt på udviklingen i den finansielle sektor. Endelig indeholder publikationen temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig i år om Nationalbankens politik for overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark, effekter af nye regnskabs- og kapitaldækningsregler, makrostresstest af danske husholdninger, makrostresstest af det finansielle system og konkursindikatormodellen, KIM.

Dato: 15-05-2007


Finansiel stabilitet 2006

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situtation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, kapitalmarkedsudviklingen og et kapitel om rammerne for det finansielle system. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig om anvendelse af avancerede metoder til beregning af kapitalkrav under Basel II, pengeinstitutternes likviditet og sikring af afviklingen i danske betalings- og afviklingssystemer.

Dato: 23-05-2006


Finansiel stabilitet 2005

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, kapitalmarkedsudviklingen og et kapitel om rammerne for det finansielle system. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig om danske boligejeres rentefølsomhed, analyse af bankers aktiekurser samt vurdering af afviklingsrisici i Værdipapircentralen.

Dato: 12-05-2005


Finansiel stabilitet 2004

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, og endelig ses der på kapitalmarkedsudviklingen. Anden del af rapporten indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet

Dato: 11-05-2004


Finansiel stabilitet 2003

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, og endelig ses der på kapitalmarkedsudviklingen.

Dato: 14-05-2003


Finansiel stabilitet 2002

Publikationen udkommer i maj. Formålet med at analysere den finansielle stabilitet er at vurdere, hvorvidt det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som effektive formidlere af kapital til virksomheder og husholdninger.

Dato: 23-05-2002


 
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer