Proof møntsæt 2011 |  |
|
| 31. oktober 2011 blev Møntsæt 2011 proof version udsendt. |
|
Proof versionen indeholder ligeledes de seks cirkulerende mønter præget med årstal 2011. Endvidere indgår samme medalje, som i det almindelige møntsæt, men præget i finsølv.
Mønterne i proof versionen er præget med mindst 3 slag med særligt polerede stempler, og også møntblanketterne har fået en speciel behandling for at opnå den meget fine kvalitet for mønterne. Proof versionen produceres i et begrænset oplag.

Medaljen fornyet med kongelig monogram
I sættet indgår medaljen i Nordic gold. Forsiden viser Den Kgl. Mønts mærke, et hjerte, under en krone, mens bagsidens tema er fornyet og nu viser kongelige monogrammer.
Et monogram består af initialer, der henviser til forbogstaverne i en persons eller et ægtepars for- og efternavn. De elegante sammenslyngede og ofte spejlvendte initialer dukkede op i slutningen af 1600-tallet. Først i de elitære kredse som kun omfattede konge- og adelige og senere, i slutningen af 1800-tallet, blev monogrammet hvermandseje.
På årets medalje 2011 viser vi en gengivelse af det monogram, der blev benyttet til mønterne for Kong Frederik IX (1947–1972).
Den vejledende udsalgspris er 200 kr. for den almindelige udgave og 875 kr. for proof versionen.
Cirkulationsmønter for 2011
I 2011 er der kun fremstillet 2-, 10- og 20-kronemønter til almindelig cirkulation.
Mange møntsamlere har meddelt os, at det kan være meget svært, at få fat i årets cirkulationsmønter. Derfor har vi på samlernes opfordring pakket årets cirkulationsmønter i en lille pose med 1 stk. 2-krone, 1 stk. 10-krone og 1 stk. 20-kronemønt. Mønterne blev solgt i perioden 31. oktober til 31. december 2011 og prisen var 50 kr. inkl. moms. |